Om Nordisk Saltskrub

Vi er et lille familiedrevet firma, der ligger i Frederikssund ved Roskilde fjord i Nordsjælland, hvor I også har mulighed for at afhente vores produkter. Vi lægger stor vægt på kvalitet og æstetik. Derfor er alle vores produkter nænsomt håndlavede. Vores produkter er alle uden vand, parabener, tilsætnings, og konserveringsmidler. Vi anvender udelukkende veganske, og rene olier og “butters”. (Vores læbepomade indeholder dog en lille smule bivoks, men vi arbejder på, også at gøre den 100% vegansk)

For os er det vigtigt, at de ting vi laver, har en historie. Derfor anvender vi Mariager sydesalt, der er hentet fra den danske undergrund og sydet ved håndkraft. Saltlagen hældes i en jernplade, der opvarmes over åben ild i en sydehytte. Efterhånden, som vandet fordamper, vokser saltkrystaller frem på overfladen. En metode, der også blev anvendt i middelalderen.

Vi producerer saltskrub af højeste kvalitet og har fundet en æstetisk og bæredygtig emballage, smukke bambuslåg, til vores produkter. Vores eksklusive olier er udvalgt blandt de bedste og sammensat, så de giver den optimale pleje af den nordiske hud.

Med venlig hilsen
Rya og Phil